Erhvervspolitik
I samarbejde med Håndværksrådet arbejder vi på en række erhvervspolitiske områder, der er vigtige for små og mellemstore virksomheder.
I håndværkerforeningen i Hørsholm arbejder vi med små og mellemstore virksomheders interesser lokalt og regionalt, hvor Håndværksrådet fokuserer på disse virksomheders interesser i Danmark og internationalt.
I håndværkerforeningen arbejder vi bl.a. med Håndværksrådets 13 bud på en kommunal udbuds- og indkøbspolitik. Buddene er en række meget konkrete forslag til, hvordan en kommune kan tilrettelægge udbud og indkøb – så indkøbs- og erhvervspolitikken understøtter udviklingen af små og mellemstore virksomheder.
Vækstforum
Gennem Håndværksrådets repræsentant i Vækstforum har vi mulighed for at få indflydelse på den fremtidige erhvervsudvikling og -politik i Region Hovedstaden.
På Vækstforum’s hjemmeside kan du finde strategidokumenter og meget mere http://www.regionhovedstaden.dk – se under regional udvikling.
Vores fælles erhvervspolitiske indsatsområder dækker bl.a.:
- Innovation, vækst og udvikling
- Erhvervsbeskatning og skattestruktur
- Start eller salg af egen virksomhed
- Selvstændighedskultur
- Lettere adgang til finansiering
- Styrkelsen af erhvervsuddannelserne
- Fair konkurrence mellem virksomheder
- Mulighederne i en global verden
- Færre administrative byrder